Den selvejende
institution Nielstrup

1
Ledig plads

VÆRDIGRUNDLAG

Velkommen til opholdstedet Nielstrup

Fokus på individet
På Nielstrup betragter vi alle børn og unge som unikke mennesker. Med respekt for deres forskelligheder og specifikke problemstillinger, udarbejder vi individuelle pædagogiske handleplaner i samarbejde med sagsbehandler, skole/udd., forældre, psykologer, psykiater m.fl. samt den unge selv. Disse handleplaner bliver jævnligt fulgt op med sagssupervision, samt ved halvårlige statusbeskrivelser og drøftelser.

Faglighed
Vi arbejder med en forudsigelig hverdag med en kendt struktur og gennem forståelse, anerkendelse, respekt og accept, arbejder vi i tæt relation med den unge, målrettet på at synliggøre den enkeltes særlige udfordringer/problematiske adfærd for sammen, at finde strategier til at behandle årsagen til adfærden.

Gennem refleksion, dialog og empati synliggøre vi almene brugbare sociale normer og samfundsholdninger.

I personalegruppen arbejdes der kontinuerligt på at udvikle og højne fagligheden. Gennem supervision og uddannelse lægges der vægt på at udvikle kompetencer i forhold til de unges specifikke problematikker.

Engagement
På Nielstrup mener vi, at en forudsætning for at kunne arbejde målrettet med relations arbejde er, at personalet er fleksibelt, omstillingsparate, samt åbne for faglig og personlig udvikling.

Troværdighed
Gennem tydelig kommunikation, rummelighed og positiv tilgang er vi autentiske og nærværende voksne i kontakten til de unge.

Ligeledes vægter vi et troværdigt samarbejde højt med vores samarbejdspartnere og de unges forældre, gennem løbende dialog og opfølgning på aftaler.

Afdelinger

Sidefløjen

Hovedhuset

kontakt os

Vi har for tiden ledige pladser, kontakt os for at høre nærmere